|
|
|
|
|
|
|
|
Lån  


 
Hundige Station
Hundige Station er en s-togs-station på Køge Bugt-banen . Siden stationen åbnede sammen med udvidelsen af Køge Bugt-banen fra Vallensbæk til Hundige i 1976, har stationen været betjent af linje E, og udgjort den sydlige endestation for linje A. Imidlertid fortsætter linje A nu også ofte til Solrød Strand Station, som følge af den nye køreplan pr. december 2009.

Der er fire spor på Hundige station; spor 1 og 4 er gennemgående, og benyttes af E-togene, samt A-togene til Solrød Strand Station. De mellemliggende spor 2 og 3 fortsætter til et rangerområde umiddelbart syd for stationen, hvor indkommende A-tog "vender" og gøres klar til en ny tur nordpå. Spor 4 udmærker sig i øvrigt ved at have perroner på begge sider, hvor man fra tog på de andre spor kun kan stige ud til én side. Dette sparer rejsende der ankommer med E-toget nordfra (og tidligere også linje A+) for en tur ad trapper eller med elevator når de forlader stationen.

I umiddelbar tilknytning til stationen ligger en plads med stoppesteder for en række by-busser, herunder linje 121 og 225, som ligeledes har haft fast stoppested ved Hundige Station siden dens åbning. Dertil er der parkeringsplads for almindelige personbiler samt holdepladser hvor taxier og private billister kan modtage og sætte passagerer af.

I dette område ligger jernbanen i niveau med det omgivende terræn, så selve stationsbygningen fungerer som en art bro hen over sporene ved den sydlige ende af perronerne, hvor også en cykel- og gangsti krydser sporene. I den nordlige ende findes en fodgængerbro, der ligeledes tillader passage af sporene, og desuden giver adgang til stationens perroner.









Kategorier på sider:

Hundige Havn Hundige strand Kort over Hundige Hotel Camping Postnummer Hundige Vejret i Hundige Hundige Station Waves
 
 
 Du er her: Hundige - By Hundige - - Hvad er Hundige en et   









Der tages intet ansvar for oplysningerne på denne side. Siden kan kun betragtes som vejledende.